Når du rejser til et andet EU-land, skal du betale den samme pris som for opkald, sms’er og dataforbrug som i dit hjemland. Den samme regel gælder for de opkald og sms’er, du modtager. Du skal ikke betale ekstra for at modtage opkald eller sms’er så længe du befinder dig inden for EU. Der er ingen mængdebegrænsning på opkald eller sms’er. Men der er regler for, hvor stort et dataforbrug, du kan have til hjemmetakst. Disse lofter afhænger af, hvilken type abonnement du har.
Mobilabonnement
Med begrænset dataforbrug
Hvis du har et abonnement med begrænset dataforbrug, kan du bruge den tilladte datamængde, når du rejser inden for EU, uden at skulle betale ekstra. Dit loft for dataforbrug er forskelligt alt efter om du befinder dig i dit hjemland eller i udlandet. Dit mobilselskab skal oplyse dig om dette loft og advare dig, når du når det. Du kan fortsætte med data roaming, når du har nået dit loft, men dit mobilselskab vil så opkræve et ekstragebyr.
Med ubegrænset dataforbrug
Hvis du har et abonnement med ubegrænset dataforbrug, skal dit mobilselskab give dig et loft for dataroaming i udlandet, som er mindst to gange, hvad der fås ved at dividere prisen på dit mobilabonnement (eksklusiv moms) med loftet for engrosprisen på dataroaming. Eksempel: Der betales 40 € for et mobilabonnement med ubegrænset dataforbrug. Minimum loft på data i udlandet er 2 x 40 € / 3.5 € = 22,8 GB.
Taletidskort
Hvis du har et taletidskort vil der ligeledes være et loft for dataroaming i udlandet. Dette loft skal mindst være den resterende datamængde på kortet divideret med loftet for engrosprisen på dataroaming. Eksempel: Da du ankommer til Spanien har du 12 € på dit taletidskort. Du har således ret til minimum 12 € / 3.5 € = 3.4 GB.
Brug for mere data?
Har du brug for mere data end du har med hjemmefra, altså i dit abonnement – kan du sagtens fortsætte med dit eget SIM kort efter du har opbrugt dit almindelige forbrug. Dit mobiltselskab må maksimalt opkræve EUs engrosprisloft på 3,5 € pr GB plus moms. Dette prisloft falder til 3 € i 2021 og 2.5 € i 2022. Du kan også vælge at købe et SIM datakort. Et datakort kan købes i lufthavnen, i kiosker, supermarkeder eller i lokale telebutikker.
I Canillas de Aceituno kan du fx. købe sådanne kort i isenkræmmeren, som ligger skråt overfor restaurant La maroma. En enkelt GB koster ofte nogenlunde det samme som EUs engrosprisloft, mens stor rabat opnås ved datakort med fx 80 GB. Du kan også ofte opnå stor besparelse hvis du bestiller datakort via hjemmesider på internettet – fx fra Lycamobile. Husk at du skal købe datakortet i det land hvor du vil benytte det.
|
1 GB |
5 GB |
80 GB |
200 GB |
Pris |
25 kr. |
50 kr. |
100 kr. |
199 kr. |
Pr GB |
25 kr. |
10 kr. |
1,25 kr. |
1 kr. |
Vil du gerne vide hvor mange data, der egentlig er brug for kan du nemt udregne dette. Du skal blot bestemme hvor mange timer om dagen du vil forbruge data, hvilke former for data du vil forbruge og i hvilken kvalitet.
Du kan vælge mellem at modtage data i lav, almindelig eller høj kvalitet. Altså når du ser film og lytter til musik. Har man begrænset datamængde og datahastighed kan det sagtens betale sig at justere lidt på indstillingerne. Du kan fx se film 8-10 gange længere tid ved at vælge lav kvalitet.
Musik streaming
Pr time 80 MB, alm kvalitet, 240 MB, høj kvalitet. Spotify, YouSee Musik, Itunes, mv.
Netradio
Pr time 40 MB, alm. kvalitet, 120 MB, høj kvalitet.
Film streaming
Pr time 300 MB, lav kvalitet, 700 MB, alm. kvalitet, 3000 MB, høj kvalitet. Netflix, HBO, TV2 play, YouSee. mv.
Videosamtaler på Skype
Pr time 240 MB.
Online gaming:
Pr time 40 MB
Surfe på nettet
Pr time gennemsnitlig 50-80 MB. Ekstrabladet, BT, Politikken, Facebook, mv.
Lav et WIFI
Brug mobiltelefon som hotspot
Lav din mobiltelefon til et lokalt hotspot. Du sætter altså dit SIM datakort i din mobiltelefon eller benytter det SIM kort du har i forvejen. Har din telefon Dual SIM kan du benytte begge kort samtidig. Din mobil bliver omdannet til en lille router, eller et modem om man vil, som deler internet videre ud i rummet.
Mobilt hotspot fra din iPhone
1. Gå ind i Indstillinger
2. Vælg knappen Internetdeling
3. Vælg Wi-Fi adgangskode, hvis du vil oprette en personlig kode til netværket
4. Tænd knappen Internetdeling øverst oppe
Mobilt hotspot fra din Android telefon
1. Gå ind i Indstillinger
2. Vælg Flere Netværk
3. Vælg Internetdeling og Mobilt Hotspot
4. Slå Mobilt Hotspot til
5. Klik på Mobilt Hotspot for at se hotspot navn og adgangskode
Brug mobile router som hotspot
Dit SIM datakort kan du bruge i din telefon eller du kan sætte det i en mobilrouter som fx. Archer MR400 fra TP-Link, eller B525 fra Huawei. Du kan også sætte dit SIM datakort i en WiFi-Dongle, som er en enhed, der sluttes til din smartphone, tablet eller laptop og giver dig Wi-Fi-internet ved hjælp af mobildata.
Der findes massevis af forskellige routere og massevis af muligheder for at forstærke WIFI signalet. Man kan fx ofte øge rækkevidde af det trådløse netværk ved at udskifte WiFi antennen på WiFi routeren. En anden mulighed er at bruge en WiFi repeater – også benævnt en WiFi Booster. Ideen er at signalet fra hovedrouteren opfanges af andre routere som forstærker signalet. Dette kaldes WiFi Mesh-teknologi.
Til at finde ud af hvor der er bedst forbindelse kan du downloade en app som fortæller dig hvor de lokale sendemaster er placeret. Altså oplysninger om mobilmaster i nærheden af dig.